Kundeservicemedarbejder
Vil du være med til at sikre, at både nye og eksisterende kunder får en god og professionel oplevelse hos Strømlinet? Og trives du i en virksomhed, hvor vi løfter i flok?
Vil du være med til at sikre, at både nye og eksisterende kunder får en god og professionel oplevelse hos Strømlinet? Og trives du i en virksomhed, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor vi løfter i flok for at nå vores fælles mål? Så er det måske dig, vi søger.
Hos Strømlinet er god kundeservice kernen i vores forretning. Vi søger endnu en kollega til vores Kundeserviceteam, som vil være med til at skabe tryghed og værdi for vores kunder gennem god service, nærværende dialog og hjælpsom rådgivning. Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt.
Du bliver en del af et positivt og inkluderende team med et stærkt fællesskab, god energi og fokus på ordentlighed – både overfor kunder og hinanden. Vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at give kunderne en god oplevelse.
Arbejdsopgaver
Din primære opgave er at hjælpe vores kunder, når de kontakter os med spørgsmål eller behov for hjælp. Du vil bruge størstedelen af din arbejdstid på telefonen, hvor du mere konkret vil:
besvare og guide vores kunder og sikre, at de både får den bedst mulige oplevelse med vores løsninger og bliver godt oplyst om de produkter, der passer til deres behov
hjælpe med flytninger, fakturaer og generelle spørgsmål
hjælpe nye kunder godt i gang hos Strømlinet
rådgive om vores løsninger med fokus på mersalg og relevante tilvalg, der matcher deres situation
sikre en positiv og professionel kundedialog hver gang
Vi forestiller os, at du...
er serviceminded og god til at kommunikere med mennesker
er tålmodig og god til at finde løsninger
trives med kundedialog – især via telefon
arbejder struktureret og er komfortabel med digitale systemer
kommunikerer godt på dansk – både skriftligt og mundtligt – og kan begå dig på engelsk
Vi tilbyder dig
en grundig oplæring og introduktion til vores branche, produkter og systemer
et ungt og socialt team med god energi
et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed
kontor i Frichsparken tæt på Aarhus C og god frokostordning
en aktiv personaleforening, der arrangerer sjove og hyggelige aktiviteter for medarbejdere
Derfor vil du gerne arbejde hos Strømlinet
Strømlinet er en 100 % danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en klar ambition om at gøre det enkelt og gennemskueligt at være el- og gaskunde. Vi arbejder målrettet for den grønne omstilling og tilbyder klimavenlige el-produkter, der understøtter en mere bæredygtig hverdag. Vores seneste produktudvidelser omfatter komplette ladeløsninger til både private og erhverv samt 5G-internet.
Hos Strømlinet tilbyder vi en spændende og alsidig hverdag med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og et stærkt kollegialt fællesskab.
Om Strømlinet
Strømlinet er mere end bare strøm. Vi er også smarte ladeløsninger til elbilen, lynhurtigt internet, køb af overskudsproduktion fra solceller og levering af naturgas til boligopvarmning. Kort sagt tilbyder vi enkle løsninger til hverdagen.
Vi startede Strømlinet med en ambition: Strøm behøver ikke være besværligt. Det skal være nemt at forstå, nemt at vælge og nemt at få hjælp, når du har brug for det. Fordi der ikke er forskel på den strøm, der flyder igennem de danske hjem, men der er i høj grad forskel på, hvilken leverandør, der leverer strømmen.
Det hele startede i 2017 med et elselskab og en klar vision. Nu hjælper vi danskere med alt fra el og gas til internet og ladeløsninger. Men grundtanken er stadig den samme: Hverdagens løsninger skal være enkle og til at forstå. Simpelt, samlet og Strømlinet.
Hvorfor du gerne vil være en del af Strømlinet
Som en mindre energivirksomhed har vi kort fra idé til handling. Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og et stærkt kollegialt fællesskab. Er du mere nysgerrig på, hvem vi er som arbejdsplads? Du kan få et indblik i vores hverdag her: Hverdagen i Strømlinet
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Du hører fra os uanset udfaldet.
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder for Kundeservice, Frederik Kjær-Madsen på fkm@stromlinet.dk
HR-praktikant, Anne Veel, på mail: ak@stromlinet.dk
HR-Chef, Marco Thomsen, på tlf.: 61 47 31 71
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Kundeservice
- Rolle
- Kundeservicemedarbejder
- Lokation
- Aarhus
Om Cornerstone Capital
Cornerstone Capital er moderselskabet og dermed fundamentet i alle vores selskaber. Vi driver nogle af Danmarks hurtigst voksende selskaber, og er specialiseret inden for bæredygtig energi, trading, e-mobility, abonnementer og flytninger. Vores selskaber omfatter bl.a. Strømlinet og Aros Commodities.
Strømlinet og Aros Commodities holder til i Frichsparken i Åbyhøj. Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance.