Kundeservicemedarbejder
Vil du være med til at give både nye og eksisterende kunder en god og professionel oplevelse hos Strømlinet?
Hos Strømlinet er god kundeservice kernen i vores forretning. Vi søger endnu en kollega til vores Kundeserviceteam, som vil være med til at skabe tryghed og værdi for vores kunder gennem god service, nærværende dialog og hjælpsom rådgivning.
Du bliver en del af et positivt og inkluderende team med et stærkt fællesskab, god energi og fokus på ordentlighed – både overfor kunder og hinanden.
Rollen
Som Kundeservicemedarbejder hos Strømlinet bliver du en vigtig del af vores Salgs- og Kundeserviceteam. Din primære opgave er at hjælpe vores kunder, når de kontakter os med spørgsmål eller behov for hjælp. Du vil bruge størstedelen af din arbejdstid på telefonen, hvor du mere konkret vil:
besvare og guide vores kunder og sikre, at de både får den bedst mulige oplevelse med vores løsninger og bliver godt oplyst om de produkter, der passer til deres behov
hjælpe med flytninger, fakturaer og generelle spørgsmål
hjælpe nye kunder godt i gang hos Strømlinet
rådgive om vores løsninger med fokus på mersalg og relevante tilvalg, der matcher deres situation
sikre en positiv og professionel kundedialog hver gang
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at give kunderne en god oplevelse.
Din profil
Vi leder efter en kollega, der trives i dialogen med mange forskellige mennesker og motiveres af at hjælpe andre. Det vigtigste er, at du har lysten til at yde god service – erfaring fra energibranchen er ikke et krav. Vi sørger for en grundig oplæring.
Vi forestiller os, at du
er serviceminded og god til at kommunikere med mennesker
er tålmodig og god til at finde løsninger
trives med kundedialog – især via telefon
arbejder struktureret og er komfortabel med digitale systemer
er flydende i dansk og engelsk – både skrift og tale
Derfor vil du gerne arbejde hos Strømlinet
Strømlinet er en 100 % danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en klar ambition om at gøre det enkelt og gennemskueligt at være el- og gaskunde. Vi arbejder målrettet for den grønne omstilling og tilbyder klimavenlige el-produkter, der understøtter en mere bæredygtig hverdag. Vores seneste produktudvidelser omfatter komplette ladeløsninger til både private og erhverv samt 5G-internet.
Hos Strømlinet tilbyder vi en spændende og alsidig hverdag med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder dig
en grundig oplæring og introduktion til vores branche, produkter og systemer
en spændende stilling i en virksomhed i vækst
et ungt og socialt team med god energi
en arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og ordentlighed
pensionsordning med sundhedsforsikring, personaleforening og kantineordning
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 7. august. Vi behandler ansøgninger løbende, men på grund af sommerferie kan der gå lidt længere tid, før du hører fra os. Opstart er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte teamleder for Kundeservice, Frederik Kjær-Madsen på fkm@stromlinet.dk (henvendelser besvares ikke i uge 28, 30).
Eller HR Koordinator, Caroline Lund, på tlf. 24 93 86 78 / clu@stromlinet.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Kundeservice
- Rolle
- Kundeservicemedarbejder
- Lokationer
- Aarhus
Om Cornerstone Capital
Cornerstone Capital er moderselskabet og dermed fundamentet i alle vores selskaber. Vi driver nogle af Danmarks hurtigst voksende selskaber, og er specialiseret inden for bæredygtig energi, trading, e-mobility, abonnementer og flytninger. Vores selskaber omfatter bl.a. Strømlinet og Aros Commodities.
Strømlinet og Aros Commodities holder til i Frichsparken i Åbyhøj. Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance.