Partnerskabschef
Partnerskabschef til ambitiøs energivirksomhed i Aarhus
Er du drevet af at skabe vækst gennem stærke relationer og kommercielle partnerskaber? Og motiveres du af at identificere muligheder, udvikle samarbejder og omsætte dem til konkrete resultater?
Så er det måske dig, vi søger som Partnerskabschef hos Strømlinet.
Rollen som Partnerskabschef indebærer ikke personaleansvar, men rummer et betydeligt ansvar for udvikling af strategiske partnerskaber samt vækst i vores partnerforretning.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af vores Partnerskabsteam, hvor du får en central rolle i udviklingen af vores partnerforretning. Din primære samarbejdsflade vil være ejendomsadministration. Derudover vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Forretningsudvikling & Erhverv.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Vedligeholdelse og strategisk udvikling af eksisterende samarbejdspartnere
Identifikation, opsøgende dialog og etablering af nye strategiske partnerskaber
Planlægning og gennemførelse af salgsfremmende aktiviteter, møder og præsentationer
Udarbejdelse af salgsmateriale, præsentationer, tilbud og kontrakter
Løbende behovsafdækning og markedsovervågning med fokus på at styrke vores position og skabe målbar vækst
Opfølgning på performance og KPI’er i partnerporteføljen
Hvem er du?
Vi søger dig, der motiveres af opsøgende salg og trives med at opbygge stærke, langvarige relationer. Du kombinerer et kommercielt mindset med en professionel og tillidsvækkende tilgang og tager naturligt ansvar for at skabe resultater. Samtidig arbejder du struktureret og selvstændigt og motiveres af at identificere nye muligheder og omsætte dem til forretning.
Vi forestiller os, at du har minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring og har:
Erfaring med salg, forhandling og kommerciel rådgivning
Stærke kommunikations- og relationsskabende evner
Solid kommerciel forståelse og dokumenteret erfaring med at nå eller overgå KPI’er
En proaktiv, struktureret og vedholdende tilgang til dit arbejde
Trivsel i en udadvendt rolle med kundemøder og aktivitet på landevejen
Erfaring inden for EV-løsninger og/eller solceller er en fordel, men ikke et krav
Derfor vil du gerne arbejde hos Strømlinet
Strømlinet er en 100 % danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en klar ambition om at gøre det enkelt og gennemskueligt at være el- og gaskunde. Vi arbejder målrettet for den grønne omstilling og tilbyder klimavenlige el-produkter, der understøtter en mere bæredygtig hverdag. Vores seneste produktudvidelser omfatter komplette ladeløsninger til både private og erhverv samt 5G-internet.
Hos Strømlinet tror vi på, at de bedste idéer kommer fra dem, der er tættest på opgaven. Derfor får du stor mulighed for at tage ansvar, påvirke retningen og omsætte idéer til handling. Vi værdsætter initiativ, nysgerrighed og et stærkt samarbejde.
Vi tilbyder dig
En grundig onboarding og indsigt i vores forretning, marked og partnerstrategi
En central rolle i en ambitiøs vækstvirksomhed med kort beslutningsvej
Mulighed for at definere og implementere strategier for både nye og eksisterende partnerskaber
Stort ejerskab og reel indflydelse på din egen portefølje
Konkurrencedygtig løn, pensionsordning inkl. sundhedsforsikring og mulighed for firmabil
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 31. juli. Vi indkalder løbende til samtaler i august og ansætter, når vi har fundet det rette match. Opstart er 01/09-26 eller hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Partnerskabschef, Cecilie Larsen på tlf. 20 34 65 47 / chl@stromlinet.dk (henvendelser besvares ikke i uge 29, 30 og 31).
HR Koordinator, Caroline Lund på tlf. 24 93 86 78 / clu@stromlinet.dk (henvendelser besvares ikke i uge 28, 29 og 30).
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Partnerskab
- Rolle
- Partnerskabschef
- Lokationer
- Aarhus
Om Cornerstone Capital
Cornerstone Capital er moderselskabet og dermed fundamentet i alle vores selskaber. Vi driver nogle af Danmarks hurtigst voksende selskaber, og er specialiseret inden for bæredygtig energi, trading, e-mobility, abonnementer og flytninger. Vores selskaber omfatter bl.a. Strømlinet og Aros Commodities.
Strømlinet og Aros Commodities holder til i Frichsparken i Åbyhøj. Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance.