Salgsmedarbejder
Har du salg i blodet og trives du i telefonen? Så er det måske dig, vi mangler til vores Salgs- og Kundeservice team.
Vi søger en proaktiv og motiveret salgsprofil, som brænder for den gode kundedialog. Du bliver en del af et positivt og inkluderende team med et stærkt fællesskab, god energi og ordentlig – både overfor kunder og hinanden.
Hos os er drive, positiv attitude og lysten til at lære vigtigere end erfaring med elbranchen. Vi sørger for en grundig oplæring i både produkter og systemer.
Rollen
Som salgsmedarbejder får du en central rolle i at sikre, at vores kunder både får den bedst mulige oplevelse med vores løsninger og bliver godt oplyst om de produkter, der passer til deres behov. Du vil bruge størstedelen af din arbejdstid på telefonen, hvor du mere konkret vil:
følge op på kunder, der overvejer ændringer i deres aftale, og sikre, at de kender de muligheder, der er tilgængelige hos os
rådgive om vores løsninger med fokus på mersalg og relevante tilvalg, der matcher deres situation
ringe til nuværende kunder for at afdække deres behov og introducere vores energiprodukter
sikre en god opstart for nye kunder og introducere dem til relevante produkter
sikre en god og positiv kundeoplevelse ved altid at møde kunden med energi, ordentlighed og forståelse
Vi forestiller os, at du
er en udadvendt og serviceminded person med en naturlig evne til at forstå kunders behov. Du motiveres af at skabe resultater, tage ansvar og finde løsninger. Vi ser gerne, at du:
har erfaring med salg – og trives med udgående kundekontakt
er proaktiv og serviceminded og har lyst til at sælge vores energiprodukter
er positiv og imødekommende i telefonen og på skrift
er god til at arbejde i digitale systemer
er flydende i dansk og engelsk – både skrift og tale
har lyst til et job, hvor du bruger størstedelen af din tid på telefonen
Derfor vil du gerne arbejde hos Strømlinet
Strømlinet er en 100 % danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en klar ambition om at gøre det enkelt og gennemskueligt at være el- og gaskunde. Vi arbejder målrettet for den grønne omstilling og tilbyder klimavenlige el-produkter, der understøtter en mere bæredygtig hverdag. Vores seneste produktudvidelser omfatter komplette ladeløsninger til både private og erhverv samt 5G-internet.
Vi er en agil virksomhed, hvor der er kort vej fra beslutning til handling, og hvor ansvar, samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Hos Strømlinet tilbyder vi en spændende og alsidig hverdag med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen, et stærkt kollegialt fællesskab og en sund balance mellem arbejde og fritid.
Vi tilbyder dig
en grundig oplæring og introduktion til vores branche, produkter og systemer
en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed i vækst
en rolle i et ungt, socialt og motiverende team
muligheder for at udvikle dine salgskompetencer
en arbejdsplads med fokus på ordentlighed, trivsel og udvikling – hvor du kan føle dig godt tilpas og vokse i rollen
en god pensions- og sundhedsordning, personaleforening og kantineordning
et centralt beliggende kontor i Aarhus
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er d. 20. marts 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match. Opstart er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte teamleder Kundeservice, Frederik Kjær-Madsen på fkm@stromlinet.dk eller HR-koordinator, Caroline Lund på clu@stromlinet.dk.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.
- Afdeling
- Kundeservice
- Lokationer
- Aarhus
Om Cornerstone Capital
Cornerstone Capital er moderselskabet og dermed fundamentet i alle vores selskaber. Vi driver nogle af Danmarks hurtigst voksende selskaber, og er specialiseret inden for bæredygtig energi, trading, e-mobility, abonnementer og flytninger. Vores selskaber omfatter bl.a. Strømlinet og Aros Commodities.
Strømlinet og Aros Commodities holder til midt i Aarhus på Skt. Clemens Bro. Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance.